FRI LEVERING VED KØB OVER 999,-

Highlander

Highlander Husnumre

Det stilrene design som er exceptionelt nemt at indpasse overalt. Highlander har altid været det foretrukne design til tekstede skilte. Det er enkelt og stramt, og skiltene er meget læsevenlige.

Dette sort/hvide design er vel noget nær det mest stilrene og funktionelle man kan forestille sig. Skiltene passer til alle farver og er nemme at indpasse i gamle, såvel som som i nye, miljøer. Kombinationen af sort på hvid giver maksimal kontrast, hvilket igen giver maksimal læsbarhed. Highlander serien er altså meget funktionel og moderne, selvom skiltenes historie strækker sig langt tilbage, før funktionalismens tid. Skiltenes design passer godt med funktionalismens mantra, som vi i dag især husker for 1920’ernes firkantede huse og nøgne formsprog, strippet for al ”unødig pynt”.

Gå Til Highlander Husnumre

I industrialismens vugge i Nordeuropa blomstrede den industrelle produktion af emaljeskilte op hvorfra den spredtes over det meste af Europa, og senere også til Den Nye Verden. Med den stigende organisering af samfundet opstod et voksende behov for alskens skilte med forbud og påbud, navne, numre og henvisninger. Alle disse skilte blev som oftest udført i emalje, pga. Skiltenes holdbare egenskaber. Netop kombinationen af sort på hvid var meget anvendt. Naturligvis skyldtes dette, at sort og hvid var de emaljefarver man havde til rådighed. Men det er givetvis designets åbenlyse funktionelle kvalitet som har betydet, at Highlander designet fortsat den dag i dag er det foretrukne til navneskilte, dørskilte og tekstskilte.

Gå Til Highlander Gårdskilte

Netop i dets enkelthed og integritet ligger vel skønheden i dette farvevalg, som er stramt og konservativt, ja man fristes til at sige tidløst. Som alle andre farver er sort/hvid underlagt modens luner. Tiderne skifter, men sort og hvid er dog det sikre holdepunkt, som vi altid vender tilbage til. Efter at man over en periode er blevet dejligt mættet i en overflod af herlige farver længes man ligefrem efter den klassiske enkelthed, som sort/hvid er eksponent for.

Gå Til Highlander Navneskilte

Det er ingen tilfældighed at symbolet for ”yin og yang” som omhandler balancen i universet, i Verden og i os selv, er afbildet i sort/hvid. Konceptet er hjertet i store dele af klassisk kinesisk videnskab og filosofi, ligesom det er den primære guidelinie indenfor kinesisk medicin.